Mange børn, der vokser op i byen, har et meget distanceret forhold til vores natur. For dem er begreber som biodiversitet og miljøproblemer helt abstrakte størrelser. Derfor går flere og flere forældre op i, at de skal tages med ud i naturen for at mærke på egen krop, hvor fantastisk naturen er, og hvor meget vi skal passe på den.
Man kan gøre meget selv, så det er altså ikke nødvendigt at melde sine børn ind i en naturbørnehave for at lære dem, at insekter er godt for naturen, og ikke noget der bare skal klaskes.
Ud i naturen
Den mest tilgængelige måde, at lære sine børn lidt om livet i naturen, er selvfølgelig at tage dem i hånden og trække dem med udenfor. Prøv at gå ud med et formål, da det giver en mere konkret mission, end bare at nyde naturen, som virker fjernt for mange børn.
Dagens mission kunne for eksempel være at sanke planter eller svampe, der kan spises til aftensmad senere samme dag. Her lærer børnene, at vi også skal passe på naturen, fordi vi kan spise af den. De lærer også, at forskellige ting vokser på forskellige tidspunkter.
Det er kun sundt, at de kommer ud og får fingrene lidt i jorden, og bare rolig, der findes også støvler til børn.
Naturprogrammer
At komme ud i naturen kan hurtigt blive et heldagsprojekt. Lidt lærdom om naturen kan også fås en fredag aften på sofaen. Sæt en god dokumentarfilm på om vores klode. Her lærer børnene, hvor fantastisk smuk verden er, men også hvor brutal naturen kan være, når den får lov at være vild.
Forhåbentlig kan en større viden om naturen give børnene lyst til at passe bedre på den til fremtidige generationer. Det bør vi blive bedre til.