Guide: Find den rette type af seng
Hvis der er noget, man ikke skal underkende, så er det vigtigheden af en god nattesøvn. Det er om natten, vi lader op, slapper af og får energi til at tage morgendagen på os. Småbørnsforældre, der sjældent sover tungt igennem hele natten, kan skrive under på, at søvnen har enormt stor indvirkning på, hvordan den næste dag bliver. Derfor er det vigtigt, at man finder den rette seng, som passer til både krop, sjæl og behov. Læs med her, og bliv klogere på særligt 2 populære typer af senge.
Elevationssengen, der giver god komfort
Hvis du på et tidspunkt i dit liv, har haft en elevationsseng, så vil du vide, at det hurtigt kan blive vanedannende. Senge, der tillader dig at elevere både hoved- og fodende, gør ikke bare natten men også aftenerne og morgenerne komfortable. Er du typen, der ligger og læser eller ser tv i sengen, så er et eleveret hovedgærde at foretrække. Derudover er muligheden for at hæve sengens fodende også en fordel, hvis du kommer ud for en situation, hvor du har brug for at hæve benet, hvis det eksempelvis er i gips. På samme måde at et hævet hovedgærde kan være godt, hvis du har problemer med vejrtrækningen, når du sover.
Kontinentalsengen – god højde og et ekstra lag madras
Kontinentalsengen ligner på mange måder en hvilken som helst anden seng. Forskellen skal findes i højden, som kommer af det ekstra lag madras, som giver en bedre søvnoplevelse. Mange kontinentalsenge består af en boxmadras eller en skummadras samt en springmadras oven på denne platform. Øverst sluttes sengen af en topmadras, der sikrer en sund liggeposition og en rolig søvn. De tre lag udgør den optimale seng, som giver omfattende, sund støtte og en dybere nattesøvn.