Plus-Kids forhandler drengetøj og pigetøj fra: Claire Plus - pigetøj Claire New Facts - drengetøj Lemmi Dreng Lemmi Pige X-Boyz X-Girlz SMS Dreng SMS Pige
Du kan læse mere om de enkelte mærker herunder. Tøv ikke med at kontakte os - kundeservice@plus-kids.dk - hvis du har brug for hjælp og yderligere info!  Firmaet er familieejet og har fejret 50 års fødselsdag. Lige fra starten har det været missionen at skabe tøj til børn i alle størrelser. Derfor har Lemmi Fashion fra starten tilbudt både jeans med elastik indvendigt i linningen, bukser og andet tøj i op til seks livvidder. Hos Plus-Kids har vi valgt at koncentrere os om de to til tre største livvidder fra Lemmi, og vi vælger vores børnetøj blandt det, der tilbydes i de store størrelser. Vi skeler kraftigt til vores danske smag, som er lidt anderledes og nok noget mere farverig og "vild" end det man ellers ser på det tyske marked. I princippet går vi meget efter basistøj, som så kan suppleres med andre mærker. Alle jeans fra Lemmi har indvendig elastik i taljen og nogle af modellerne lukkes med hægte i stedet for knapper. Der gør vi naturligvis opmærksom på i beskrivelsen af tøjet.  Firmaet NCD :) ligger i Herning og har produceret tøj til store børn igennem mange år. Også børnetøjet fra X-Boyz og X-Girlz er målrettet børn, der er buttede og ligger højt på vægtkurven. D.v.s. der er ekstra plads i både jeans og andet børnetøj, og alle jeans er med stretch. Mange også med indvendig elastik i linningen. NCD gør meget ud af at lave smart og moderigtigt børnetøj, og de kigger langt efter alle de "store", populære brands. Vi har valgt at køre et bredt og stort sortiment af deres børnetøj, og kollektionerne er virkelig store, så der er meget at vælge imellem fra XBoyz og XGirlz.  Tøjmærket SMS til drenge og piger produceres af Kompagniet af 1991, der er beliggende i Sønderborg. Desværre har virksomheden besluttet at skrue ned for blusset med SMS, så vi kan ikke længere få store kollektioner. De tilbyder nu kun nogle enkelte bukser til både drenge og piger. Men vi følger udviklingen! Claire pigetøj produceres af Claire Gruppen, der er hjemmehørende i Ikast. Claire Gruppen er en gammel og velkonsolideret tøjproducent, og Claire pigetøjet mærket bærer præg af at være produceret i et hus, der også har mange andre tøjmærker under tag. Vi har ikke mere det store udvalg af Claire Plus og Claire New Facts Plus, for tøjet er ikke med så meget ekstra livvidde, og jeg har vurderet, at det ikke er så godt til kunderne hos Plus-Kids. Men kontakt mig, hvis du gerne vil høre nærmere om dette tøj. P.t. sælger vi ud af resterne til meget billige priser, og du finder dem her under "Mærker". Generelt om tøjet hos Plus-Kids Vi kigger rigtigt meget på kvaliteten, når vi køber børnetøj til butikken. Det er vigtigt, at både drengetøj og pigetøj har en kvalitet, som matcher prisen, - eller gerne bedre endnu! Tøjet skal kunne holde til vask og slid, det skal være smart, og frem for alt skal det være i god pasform og komfortabelt for ungerne. God fornøjelse i shoppen! Dorthe Klyvø  |